Jeg har længe haft en drøm om at lave min egen blog. Dette har jeg nu indfriet, og her kommer mit første indlæg på min blog, som jeg håber I vil tage godt imod.

Forventningerne til nytårsmenuen er hjemme hos mig altid stor. Det er årets sidste dag, og maden skal bare være noget særligt. I år skal jeg holde nytår sammen med mine mand, mine forældre, min kusine og hendes mand. Det glæder jeg mig rigtig meget til.  Efter en jul, hvor jeg selv og min familie har stået i køkkenet, både til juleaften og til julefrokoster er vi blevet enige om at bestille maden udefra.

Min nytårsmenu

Forretten er røget laks med hvidløgsmarinerede rejer, salat, brød og limedressing.

Hovedretten er oksetournedos, med champignon, fyldte tomater, indbagte løgringe, broccoli suffle, krydderstegte små kartofler og rødvinssovs.

Desserten er hjemmelavet nougatis med mandler, syltede pære og chokoladesovs.

Jeg skal desværre ikke være sammen med mine børn nytårsaften. De skal hygge sig sammen med deres venner. Min datter skal være sammen med hendes veninder, og de skal selv stå for menuen.  Det grønne på deres menu vil være en lækker grønkålssalat med granatæblekerner og solsikkefrø, samt bønne fritter. Begge dele er blevet et stort hit.

Skulle du også have lyst til at lave grønkålssalat til aften, så kommer opskriften her.

Grønkålssalat

4. personer

Ingredienser:

½ pose færdig snittet og skyllet frisk grønkål

3 spsk. rapsolie

3 spsk. citronsaft

1 tsk. fint salt

Granatæblekerner

Solsikkefrø

Sådan gør du:

Hæld grønkålen i en skål og gnid rapsolie og citronsaft ind i kålen. Smag til med fint salt.

Rist solsikkefrø på en tør pande til de er gyldne og lad dem køle af.

Inden servering blandes granatæblekerner i grønkålen og solsikkefrø drysses over salaten.

Follow my blog with Bloglovin

0 replies

Skriv en kommentar

Want to join the discussion?
Feel free to contribute!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *