Fastelavn er mit navn ….

Sidste år lavede jeg en fastelavnsbolle med Wales dej og den er virkelig lækker, men i år ville jeg prøve at lave en der minder lidt mere om en rigtig fastelavnsbolle, med svesker, creme og flødeskum.

Resultatet blev godt, måske var bollen bagt lidt for meget, så det har jeg justeret for i opskriften.

Vær også opmærksom på hvor meget mel du bruger, for meget giver også en tør dej, så hold altid lidt af melet tilbage indtil du finder ud af om dejen skal have lidt mere.

Kalorieindholdet i ca. 275 kcal. pr. fastelavnsbolle.

 

 

Lækker fastelavnsbolle

16. stk.

Ingredienser

1 pakke frisk gær

2½ dl. minimælk

100 g Kærgården original

80 g sukker

450 g hvedemel

Lidt salt

 

Fyld:

Sveskegrød

1 pose vaniljekage creme + 5 dl. minimælk

2½ dl. piskefløde

 

Pynt:

Glasur af flormelis, kakao og vand

 

Sådan gør du

Opvarm mælken til ca. 37 grader i en gryde og opløs gæren heri.

Hæld det over i en rørskål eller dej fad og tilsæt smør, sukker og salt.

Tilsæt halvdelen af hvedemelet og rør det godt sammen.

Herefter æltes mel i dejen til dejen slipper hænderne.

Lad dejen hvile tildækket 1 time.

Imens kan du lave kagecremen efter anvisning på pakken og piske flødeskummet.

Sæt begge dele på køl.

 

Hæld dejen ud på et bord og rul den til en lang pølse, der skæres i 16 stykker.

Form hver stykke dej til en bolle og sæt den på bagepapir på en bageplade.

Lad bollerne hvile tildækket i 30 minutter eller til dobbelt størrelse.

Efter de 30 minutter pensles med sammenpisket æg.

Bag bollerne ved 200 grader i ca. 10-12 minutter.

Lad bollerne køle af.

 

Rør halvdelen af piskefløden i kagecremen, så eventuelle klumper røres ud og vend til sidst resten af flødeskummet i cremen.

Skær bollerne igennem og fyld dem med sveskegrød og kagecreme.

Brug ca. 1 spsk. sveskegrød og 1-2 spsk. kagecreme pr. bolle.

Lav en glasur af flormelis, kakao og lidt vand.

Pynt bollerne med glasuren.

 

Energiindhold pr. stk.

275 kcal / 1155 kJ

 

 

Lyst til mere sødt?

Kager og desserter

Mine kager og desserter er søde og lækre – lavet på sundere råvarer eller justeret så de giver færre kalorier.

Så kan du både fastholde den sunde livsstil og tabe dig, samtidig med at du kan nyde noget lækkert – enten alene eller sammen med dem du holder af.

Du får alle opskrifterne i en lækker version med billeder, så du kan se hvordan de ser ud når de er færdige. Du får også opskrifterne i en printvenlig version, lige til at skrive ud.

Opskrifter er næringsberegnet og angivet pr. 100 g eller pr. portion.

Pris: 29 kr. 

Hent e-bogen her, eller ved at klikke på billedet

 

 

 

10 lækre opskrifter 

  • Citronmåne på hvide bønner
  • Æble-brombær kage
  • Let chokolade kage med vaniljecreme
  • Gulerodskage med ingefær og chokolade
  • Rabarber mousse
  • Choko-skyr mousse
  • Skyr fromage med karamel sirup
  • Mango-skyr is
  • Snickers kugler
  • Nutella på sorte bønner

 

Følg mig på Bloglovin