Så er sommerferien ved at være slut, og arbejdet kalder igen. Jeg har holdt 3 ugers ferie, og har nydt, at kunne lave lige det, jeg havde lyst til. Noget af det jeg kobler af med, og som giver mig god energi er at eksperimentere med nye opskrifter. Jeg har således eksperimenteret med, at lave ingefærshots, pastinak pasta med grønkålsolie og så er det blevet til en enkelt marmelade lavet med hyben og rabarber fra min have.

Ingefær shot

 

Ingefærshots

Første gang jeg hørte om ingefærshots, var fra en af mine borgere på arbejdet. Hun tog et shot ingefær hver morgen for at lindre gigt smerte. Siden har jeg mødt andre, der også tager ingefærshots, blandt andet fordi de har hørt, at ingefær skulle være kolesterolnedsættende, og fordi de hellere vil sænke kolesterolet på anden vis fremfor at tage kolesterolsænkende medicin.

Lidt skeptisk, men imødekommende smagte jeg selv først ingefærshots for ca. 2 måneder siden, hvor en kollega havde en flaske med til vores morgenmøde. Smagen er både stærk og sød på samme tid, og den brænder lidt ned gennem halsen, hvilket dog hurtigt fortager sig.

Efterhånden kan man købe ingefærshots alle steder, men jeg synes prisen er lidt i den høje ende i forhold til mængden, så hvorfor ikke lave hjemmelavede ingefærshots. Opskriften finder du lidt længere ned i indlægget.

Ingefær har været brugt siden oldtiden imod forkølelser, feber og fordøjelsesproblemer. Der er forsket en del i ingefærs virkning, men der er desværre ikke noget der tyder på, at ingefær skulle være effektivt i forhold til gigt, eller i forhold til at kunne sænke kolesterolet. Til gengæld har ingefær, som tillæg til behandling af kvalme og opkastning fx efter operation og narkose, i nogen studier vist positiv effekt.

Ingefær har en blodfortyndende virkning, så hvis du forvejen får blodfortyndende medicin, så er det vigtigt at være opmærksom på hvordan det påvirker din INR værdier.

Vil du vide mere, så læs om ingefær på www.sundhed.dk

 

Ingefærshots

Ca. 1 liter

 

Ingredienser:

100 g frisk ingefær, skrællet

1 liter vand

2 økologiske citroner

5 spsk rørsukker eller honning

Fremgangsmåde:

Skær den skrællede ingefær i små stykker og hæld dem i en gryde.

Du skal bruge både saften fra citroner og skrællen. Pres saften af citronerne og hæld den i gryden. Skær herefter citroner i lidt større stykker og kom dem ligeledes i gryden.

Tilsæt sukker eller honning samt vand.

Lad det koge under låg i ca. 45 minutter.

Si væsken igennem en sigte og hæld den varme shot på skoldede flasker, luk dem med det samme og lad dem køle af inden de sættes i køleskabet.

Ingefær flasker

 

Af hensyn til holdbarheden, valgte jeg at hælde min ingefærshots i mindre flasker og fik til 4 små flasker med 250 ml i hver. Flaskerne som du ser på billedet har jeg fundet i fakta, men de har en lidt for stor flaskeåbning, til gengæld fandt jeg disse flasker (billedet neden under) på www.hw-homeware.dk, som har en perfekt flaskeåbning og lukkes med patentlåg. De er samtidig lidt nostalgisk romantiske og vil se godt ud på morgenbordet, men kan også bruges som vandflaske, til skrivebordet på arbejdet, så jeg husker at få drukket nok vand.

Flaskerne fra hw-homeware kan du finder her

Patentflaske

 

 

 

 

 

 

 

 

 

 

Indlægget indeholder affiliated links.

Follow my blog with Bloglovin